Oksekød med sprød grønt

Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
KvikKassen til 4 personer i 3 dage
Uge 4011 - dag 1
Pasta
Sæt en gryde over med vand til at koge spaghetti. Husk at salte vandet.
*Kog spaghetti al dente ca. 3 minutter – dette gør du ca. 5 minutter før servering.
Salat
Vask salaten. Pluk den og kom salaten i en skål. Rør en dressing af 2 spsk olivenolie og 1 spsk eddike, salt, peber og et nip sukker. Bland dressingen i salaten.
Grøntsager
Skyl grøntsagerne. Snit hvidløget. Skær løg i både. Snit spidskålet og skær den røde peber i strimler. Skær majskernerne fra kolben. Skær gulerødderne i tynde skiver 0,5 cm
Kødet
Dup oksekødet tørt med køkkenrulle. Krydder med salt og peber og steg kødet på en varm pande med lidt olie. Det er vigtigt, at panden er meget varm, så undgår du, at kødet koger. Rør ikke i kødet før det har fået stegeskorpe. Steg kødet i ca. 2 minutter. Tilsæt derefter hvidløg, løg, rød peber og gulerødder. Her kan du evt. tilsætte 2 spsk soya.
*Kog spaghetti
Lad det stege med i 4-5 minutter. Tilsæt snittet kål og majs og vend rundt. Kål og majs skal kun lige have varme, de skal være sprøde ved servering. Tilsæt evt. en smule vand, hvis retten mangler væske. Krydder med salt og peber.
Servering
Server oksekød med spaghetti og en grøn salat.
Velbekomme
Max Nilesen