Oksekød med pintobønner, spinat og champignon
Opskrift
Ingredienser
-
2 dl yoghurt naturel
-
Evt 1 fed hvidløg, 1 løg i kvarter og 1 laurbærblad
-
1 løg
-
Til stegning, lidt olie
-
400 g (i tern) oksekød
-
300 g udblødte pintobønner
-
300 g frisk spinat
-
1 bakke (250 g) champignon
-
salt og peber
-
evt. 1-2 tsk stødt spidskommen
-
2 bøftomater
-
2-3 fed hvidløg
Sådan gør du
HUSK!! Sæt pintobønnerne i blød i rigeligt vand i køleskabet dagen før du skal bruge dem. De skal mindst stå natten over.
Hæld iblødsætningsvandet fra dagen før fra bønnerne og kog dem i frisk vand, gerne tilsat laurbærblad, hvidløgsfed og løg, i ca. 30-35 minutter, til de er møre. Tilsæt 1 spiseskefuld salt og lad bønnerne trække i 5 minutter. Hæld vandet fra, men gem en smule.
Vask spinaten grundigt, gerne i flere hold rent vand, og fjern evt. de groveste stængler. Pil og hak løg og hvidløg fint. Rens champignonerne og skær dem i skiver eller kvarter. Skær bøftomaterne i store tern.
Dup kødet med køkkenrulle og drys med lidt salt. Varm en stor pande op med lidt olie og brun kødet af. Tilsæt løg, hvidløg og champignoner og steg dem bløde heri. Drys evt. med spidskommen.
Tilsæt de kogte bønner. Lad dem stege lidt med, krydr med salt og kom spinat på. Lad akkurat spinaten falde sammen, smag til med rigeligt salt og vend bøftomatternene i. Lad tomaterne blive varme, smag til og server evt. med en klat yoghurt.