Nakkekoteletter med spaghetti i hvidløgssauce
Ingredienser
- 2 pakker spaghetti
- 1 pose nye kartofler
- 1 rød salat
- 3 hvidløgsfed
- 1 karton sødmælk
- 1 pakke nakkekoteletter
Tjek at du selv har
- Olivenoile
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Smør
- Mel (fx hvedemel)
Pasta med kartofler er en af de lidt mindre kendte italienske klassikere, men retten giver især mening, når vi har de nye kartofler, der kun skal have en nænsom tilberedning, som de får i hvidløgssaucen i dagens ret.
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Kom spaghettien i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Skær kartofler i tern på ca. 2x2 cm, og snit salat groft. Pres eller riv hvidløg fint.
Varm en pande op, tilsæt smør, og sautér kartoflerne uden at de tager farve, ca. 3-4 min.
Tilsæt hvidløg, og steg videre i 1 min. Tilsæt mel [1/2p: 1½ spsk. I 3/4p: 2½ spsk.], og steg videre under omrøring i 1-2 min.
Tilsæt sødmælk og vand [1/2p: 1 dl I 3/4p: 2 dl], og kog op. Lad panden simre til saucen er tyknet, og kartoflerne er møre, 3-4 min. Smag til med salt og sort peber.
Vend imens salaten med lidt olivenolie og en smule eddike i en skål.
Varm en ny pande op, tilsæt olie, og steg nakkekoteletter til de er gennemstegte og gyldne, 2-3 min. per side. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Anret nakkekoteletter og pasta på tallerkener, og top pastaen med hvidløgssauce. Krydr godt med sort peber, og servér salat til.