Mini okse-karbonader med grillede grøntsager og nye kartofler

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
KvikKasse 4P uge 16, dag 1
Kartofler
Sæt vand over til kartofler. Tænd ovnen på 220 grader med grill, eller så varmt som muligt.
Skrub kartoflerne og kom dem i en gryde med kogende, saltet vand. Kog dem møre under låg.
Grillede grøntsager
Skær squash og aubergine i skiver på ca. 1 cm. Vend dem med olivenolie og salt. Bred dem ud på en bageplade og grill dem i den varme ovn på øverste rille, til de er møre og har mørke pletter.
Rør citronskal og -saft med olivenolie. Skær tomaterne i tern og hak løget. Vend begge dele med dressingen og smag til med salt. Anret grøntsagerne toppet med tomatdressing lige inden servering.
Karbonader
Form kødet til 8 små bøffer. Vend dem evt. i mel og steg dem i olie på en varm pande. Krydr dem med salt.
Servering
Servér straks minikarbonader med kogte kartofler og grillede grøntsager.