Mexibowl med oksekød, ris og avocadospread
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 agurk
- ½ pose gulerødder
- 1 lime
- 1 rulle oksefars med grøntsager
- ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
- 1 rulle avocadospread
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Hvis du gerne vil have lidt mere varme i din ret, kan du også vælge at lynstege gulerødderne ved høj varme i 1-2 min. Husk at smage til med salt, og brug gerne panden til kød efterfølgende.
Sæt vand over til ris, og skyl ris, frugt og grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 14 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær agurk i tern, og skær gulerødder i tynde tændstikker eller skiver. Skær lime i både.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg oksekød sammen med lidt BBQ-krydderi, til det er gennemstegt, 4-5 min. Bryd kødet op i mindre stykker under stegningen, og smag til med salt og evt. lidt mere BBQ-krydderi til sidst.
Kom avocadospread i en skål, og smag til med limesaft og evt. lidt salt.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med små bunker af gulerødder, krydret oksekød og agurketern. Dryp med resten af limesaften, og servér det hele med avocadospread til.