Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Marokkanske syltede citroner

Marokkanske syltede citroner

Opskrift

Ingredienser

  • 1000 g citron
  • 10 g peberkorn
  • 35 g salt
  • 1 skive rodfrugter (Eventuelt )

Sådan gør du

Start med at finde et 1-liters patentglas frem til din fermentering. 

Skyl citronerne grundigt, og skær begge ender af. 

Skær citronerne i kvarte, men uden at skære helt igennem. De skal hænge sammen i den ene ende. 

Kom peberkornene i bunden af patentglasset. Vej citronerne af og læg dem i glasset, en ad gangen, og drys hver enkelt med lidt salt. 

Mas citronerne godt ned i glasset med rene hænder, undervejs mens du fylder det, så de afgiver saft, og der bliver mere plads. Bliv ved med at fylde på, salte og mase, til glasset er fyldt, og citronerne er dækket af deres egen saft. Drys det sidste salt over citronerne, og vær sikker på, at de alle er dækket af saften. 

Læg en stor skive rodfrugt – skåret på langs og som passer til patentglassets bredde – oven på citronerne, og pres det hele ned under lagen. 

Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted. 

Lad citronerne fermentere i 21 til 28 dage, ideelt set ved 18 til 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere. 

Glasset skal åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt. Når det ikke bobler så intenst mere, kan du åbne glasset med flere dages mellemrum og snart derefter undlade det helt. 

Smag på citronerne efter 21 dage eller før, afhængigt af temperaturen. De er færdige, når skallerne er blevet bløde. Smag på dem indtil den 28. dag, hvor de bør være klar. 

Stil citronerne på køl. De er nu spiseklar. 


Note: De syltede citroner er fantastiske i retter og dressinger, som trænger til salt og syre. Du kan også erstatte citronerne med limefrugter eller appelsiner.

-