Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Majstortillas med krydrede linser, peberfrugt og spidskål-salat

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser grønne linser
  • 2 gule peberfrugter
  • 1 løg
  • 4 tomater
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 breve buena vista-krydderiblanding
  • ½ spidskål
  • 2 pakker majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.

Krydrede linser
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra. Tag ¼ af de kogte linser fra, og gem i en lufttæt beholder på køl til et valgfrit måltid.

  1. Skær peberfrugt i små tern. Pil løg og hak det. Skær tomater i tern. Pil hvidløg, og hak det fint.

  1. Varm olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op i en gryde, og sautér løg og peberfrugt i 5 min. Tilsæt hvidløg, tomat og resten af de kogte linser. Krydr med buena vista-krydderi og salt. Kog saucen i ca. 5 min. Lad retten være lidt tæt, men spæd alligevel til med lidt vand, hvis den virker tør.

Spidskål-salat og topping
  1. Snit spidskålen fint. Vend den i en skål med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.] og lidt eddike, til den er frisk og syrlig. Krydr med salt og peber.

Majstortillas
  1. Lun majstortillas én ad gangen på en tør pande i 15-30 sek. på hver side, eller lun hele stakken i mikroovnen i ½-1 min. Hold dem lune, fx mellem to tallerkener.

Servering

Stil det hele på bordet. Kom krydrede linser på en tortilla, og spis med fingrene, hvis du kan lide det. Spis spidskål-salat til.

-