Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Majskolbe med quinoa, chipotle-gryde og lime

1 personer

Ingredienser

  • 1 majskolbe
  • 1 squash
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • ½-1 tørret chipotle-chili
  • 1 lime
  • 1 pose hvid dansk quinoa
  • 1 karton mosede tomater
  • ½ spidskål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Sæt vand over til majskolbe og quinoa. Skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Pil yderblade af majs, men lad dem evt. sidde fast i toppen, og bind dem sammen, så de kan fungere som håndtag.

  1. Skær squash i grove tern. Pil og hak løg groft. Pil hvidløg, og skær i tynde skiver. Hak chipotle fint. Skær lime i både, og kom dem i en skål.

Chipotle-gryde (del 1)
  1. Varm en tykbundet gryde op, tilsæt olie, og steg løg, squash og hvidløg i 5-6 min. ved middel varme.

Quinoa (del 1)
  1. Kom imens quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.

Chipotle-gryde (del 2)
  1. Tilsæt lidt chipotle-chili og mosede tomater til gryden med grønt. Kog op, og lad det simre i 4-5 min. Smag til med salt, peber og evt. mere chipotle-chili.

Majs
  1. Kog majskolbe med yderbladene stikkende op ad gryden i 5-7 min. Afdryp, og anret på et fad.

Quinoa (del 2)
  1. Snit spidskål fint, og kom i en skål, hvor der også er plads til quinoa. Vend quinoa med spidskål, lidt limesaft, salt og olie.

Servering

Dryp majskolbe med lidt god olivenolie og limesaft, og giv den et drys salt – og evt. et lille drys hakket chipotle-chili. Spis quinoa og chipotle-gryde til.

-