Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lysegrøn suppe med rejer og kokosmælk

Lysegrøn suppe med rejer og kokosmælk

Opskrift

Ingredienser

  • 65 g løg
  • 200 g kartofler
  • Toppen af et forårsløg
  • 150 g squash
  • 100 g broccoli (lige dele buketter og stok)
  • 1 lille håndfuld korianderblade
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 dl kokosmælk
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • 75 g rejer
  • 10 dråber citronsaft

Sådan gør du

En asiatisk inspireret suppe med både kartofler, grøntsager og rejer. Når suppen er tilberedt, blendes alle ingredienser sammen – også rejerne. Det giver en overraskende god smag. Suppen er en nem måde at give din baby skaldyr på, uden at baby skal tygge særlig meget.

Giv lidt avocado, kogte kartofler eller nudler, til når din baby begynder at tygge.

Skyl og rens alle grøntsagerne, og skær herefter løg, kartofler, peberfrugt, forårs­løg, squashog broccolistok i små tern. Del broccolibuketterne i små buketter. Hak hvidløg og koriander fint. Steg løgene kla­re i olivenolie i en gryde ved middelvarme. Tilsæt herefter kokosmælk, bouillon og de resterende grøntsager pånær broccolibu­ketterne. Lad suppen småkoge under låg i 15 minutter, til kartoflerne er helt møre. Tilsæt broccolibuketter, koriander og ci­tronsaft. Kog uden låg i 3 minutter. Tilsæt rejer, og kog yderligere 1 minut.

Blend suppen til en cremet konsistens. Server babys portion med 1 tsk olivenolie eller anden olie, som smager godt.

TIP De voksnes portion kan tilsættes lidt friskrevet ingefær, hakket chili og friskkværnet sort peber. Så er der aftensmad til hele familien. 



-