Lynstegt kalvekød med grøntsager, stegte kartofler og paprikacreme
Ingredienser
- 2 squash
- 2 bundter kinesisk purløg
- Alle frilandstomaterne
- 2 løg
- 3 hvidløgsfed
- 1 portion kogte kartofler
- 1 pakke kalvekød i skiver
- 1 pose røget paprikacreme
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Håndfuld 1+2: Squash, tomat, løg
Håndfuld 3: Kalvekød i skiver
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Olivenolie, paprika-creme
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, purløg, hvidløg
Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl alt grønt.
Skær squash i tynde strimler, fx på et mandolinjern, eller i små tern. Snit purløg fint. Skær tomat i mindre tern.
Vend squash med kinesisk purløg, tomat, et par dråber olivenolie, salt og peber. Smag til med lidt eddike.
Pil og skær løg i tynde både. Pil og hak hvidløg fint. Skær kogte kartofler i kvarte.
Opvarm en pande med olivenolie [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.], og steg løg og hvidløg i 2-3 min. Tilsæt kartoflerne, og steg forsat i 5-6 min., til kartoflerne er gyldne. Krydr med salt og peber.
Opvarm en pande (brug evt. den fra kartofler) med lidt olivenolie [1/2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.], og steg kalvekød ved høj varme i ½-1 min. på hver side.
Lad kødet trække kort, og skær det i strimler.
Anret stegte kartofler på tallerkener, og tegn striber af paprikacreme henover. Top med tomater, lynstegt kalvekød og marineret squash.