Linse-broccolibøffer

Opskrift
2 / 4 personer
Sådan gør du
Vegetarkassen - uge 2511
Skyl linserne og kog dem møre under låg – det tager 15-20 minutter.
Del broccolien i grove buketter – brug endelig stokken. Skræl den, hvis den er for grov. Kog broccoli mør i saltet vand under låg i 3-5 minutter. Den skal være mør! Dræn vandet fra broccolien og blend den i en foodprocessor eller med en stavblender. Hak hvidløget fint.
Dræn vandet fra linserne og bland dem i broccolimosen sammen med 2 æg og mel, så det lige hænger sammen.
Kom hvidløg, sesam og salt i og steg små bøffer i olie på en varm pande. Jo mindre bøffer, des nemmere at stege.
Servér bøfferne varme eller lune med stikkelsbær.