Lammestew one pot med kartofler, savoykål og grønkålssalat

Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Start med at gøre grøntsagerne i stand. Pil løgene og skær dem i både. Riv savoykålen i store stykker. Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette stykker. Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i halve eller kvarter, hvis de er store.
Varm en stor bred gryde op. Kom olie i gryden og brun lammekødet ved høj varme. Tag kødet op og kom olie i på ny.
Kom løg i og steg, indtil de er gyldne. Kom kødet ved igen sammen med kartofler, gulerødder og sort peber. Tilsæt vand så det dækker. Lad det småkoge i ca. 20 minutter, til kødet er halvmørt.
Tilsæt savoykål og kog videre i 20 minutter eller til kødet er mørt. Smag til med salt og peber.
Vend store duske af skærmdild eller dild i retten.
Vask og riv grønkålen i store stykker. Kom grønkålen i en foodprocessor og kør den sammen med fromage frais og mayonnaise. Smag til med salt og peber.
Server lammestew’en med grønkålssalat.