Savojkål
– Kål med krøller
Savojkål er mørkegrønne kuglerunde og meget dekorative kålhoveder med en mild kålsmag og smukt krøllede blade. Det franskklingende navn skyldes, at kålen menes at stamme fra Savoyen i Frankrig.
I køkkenet
Brug de yderste lidt grove blade i supper, sammenkogte retter og i wokken, som du ville bruge hvidkål. De store mørkegrønne blade er også gode til at pakke om f.eks. fars eller ris. De inderste hvide og lysegrønne blade kan du snitte fint og spise som råkost.
I marken
Savojkål er ikke så udbredt herhjemme, men dyrkes flittigt syd for grænsen. Det er dog en god grøntsag til danske forhold; den er vinterhårdfør og giver frisk grønt langt ind i vinteren. Aarstidernes danske savojkål kommer hovedsageligt fra Tinggård Økobrug på Djursland.
Opbevaring
Læg i køleskabets grøntsagsskuffe, hvor savojkål holder i flere uger.