Lam indian style*

Opskrift
1 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Verdenskassen 1 pers/4 dage
Uge 0413 - Dag 2
Lammegryde
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Brun kødet godt i lidt olie i en stor, varm gryde. Snit hvidløgene i tynde skiver. Skær skrællen af ingefæren (kassér skrællen) og hak ingefærren fint. Kom hvidløg og ingefær i gryden sammen med sambhar. Dæk det hele med vand eller bouillon. Læg låg på og lad det hele simre. Tjek jævnligt om der mangler væde.
Linser
Skyl imens linserne og kom dem i en gryde med koldt vand, så det dækker. Kog linserne helt møre under låg, ca. 15 minutter. Kom dem i lammegryden og tilsæt evt. mere væde. Lad det hele simre i yderligere 20-30 minutter, eller til kødet er mørt. Del broccolien i mundrette buketter. Kom broccoli i gryden og lad den dampe i 1-3 minutter. Smag (gavmildt) til med salt.
Rist imens sesamfrøene på en tør, varm pande i ca. 1 minut, eller til de hopper på panden. Servér straks lammegryden med ristede sesamfrø og evt. chutney.
Tjek at du selv har: Olivenolie, eddike, salt, peber, sukker, 1-2 æg, mel, evt. grøntsagsbouillon, evt. soja, evt. tahin eller peanut butter
Tjek aarstiderne.com for næste uges menu.