Kyllingesuppe med grønkål, æg og friskbagt brød

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
½ chili
-
400 g bagekartofler
-
200 g pastinakker
-
2/3 pose grønkål
-
100 g løg
-
2 l suppe og 4 æg
-
1 pose Aa brødblanding og 2,5 dl vand
-
1 porre
-
salt og peber
-
1/3 kylling
-
400 g gulerødder
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
Uge 4913 - Dag 3
Brød
Rør melblandingen sammen med 2,5 dl lunkent vand og ælt dejen godt igennem. Lad den hæve på køl natten over, eller stil den et lunt sted i 1 time.
Suppeurter
Skræl kartoflerne og skur gulerødder, pastinakker og porre. Pil løg. Skyl chili og grønkål. Rib grønkålen og afdryp.
Skær kartofler, rødder og løg i tern og porre i ringe.
Hak grønkål groft og snit chili fint.
Sauter kartofler, løg og rødder i lidt olie, i en rummelig suppegryde. Hæld suppe på og kog sagte op, skru ned for varmen og lad suppen simre til grøntsagerne er møre.
Brød
Tænd ovnen på 225 grader.
Form dejen til 1 brød elle 2 flûtes og bag dem gyldne og sprøde i 15-20 minutter.
Æg
Sæt æggene over i kogende vand og kog dem smilende i 5 minutter. Afkøl i koldt vand og pil dem.
Servering
Kom kyllingekødet samt grønkål i suppen, varm godt igennem og smag til med salt og chili.
Server suppen med halverede smilende æg i og friskbagt brød til.