Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingegryde med mild agurkesalat

Kyllingegryde med mild agurkesalat

Opskrift

Ingredienser

  • et par timianstilke
  • 3 kyllingeoverlår
  • 1 løg
  • en smule æbleeddike
  • 1 spsk. rapsolie
  • lidt peber
  • 1 lille let syrligt æble
  • et nip sukker
  • 200 g perlebyg
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 pastinak
  • 5 tørrede abrikoser
  • 1 tsk. fintrevet citronskal
  • 6 dl hønsebouillon

Sådan gør du

Gryderetter er en god måde at få både kød og grøntsager på, og så passer de så dejligt sig selv, når først alt er snittet. I denne kyllingegryde er også kommet perlebyg, så du ikke behøver andet tilbe - hør end lidt sursød smag fra den milde agurkesalat.


Pil løget. Skræl gulerod, pastinak og æble. 

Skyl og rens peberfrugt og bladselleri. 

Skær alle grøntsagerne i små tern. 

Skær æblet i kvarte, og skær kernehuset fra. Skær herefter æblet og abrikoserne i små tern. 

Varm en gryde op, hæld olien på, og brun kyllingeoverlårene af. Tilsæt løg, abrikoser, laurbærblad, timian og perlebyg, og steg et par minutter under omrøring.  

Hæld hønsebouillon på. Lad retten simre under låg, til kødet er mørt. Det tager cirka 20 -30 minutter. 

Tag kylling, laurbær og timiankviste op. 

Tilsæt grøntsager og  æble, og kog under låg i cirka 10 minutter, til perlebyggen og grøntsagerne er møre. Rør af og til, og tilsæt eventuelt lidt mere vand undervejs.

Fjern skindet, og skær kø det af benene. Skær det i små tern. Kom kødet tilbage i gryden, og kog op. Smag til med æbleeddike, revet citronskal, et nip sukker og lidt peber.  

Juster gryderettens konsistens til din baby ved eventuelt at blende det en smule. 

Server kyllingegryden med 1 tsk fedtstof i din babys portion, og mild agurkesalat.

TIP: Har timianen meget bløde stilke, kan du snitte stilke med blade helt fint og komme i retten.

-