Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingebryst med bagte kartofler og spidskålssalat med æble og valnødder

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 1 pakke kyllingebryst
  • 1 rød spidskål
  • 1 æble
  • 1 pose valnødder
  • 5-6 blade ramsløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller vineddike)
Køkkentips

De fine, nye kartofler er gravet op af verdens største sandkasse i Egypten. De bliver fragtet til Danmark med skib, så du kan nyde nye kartofler, mens vi venter på de danske, som først kan høstes fra omkring midten af juni.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Ovnbagte kartofler og gulerødder
  1. Halvér kartofler. Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i stykker a 2-3 cm med et snit skiftevis på skrå og lige over. Vend gulerødder og kartofler sammen med lidt olie i et rummeligt, ovnfast fad, og bag dem i 25-30 min. Krydr med lidt salt.

Kyllingebryst
  1. Krydr kødet med peber og lidt salt. Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet ved middelhøj varme, ca. 3 min. på hver side. Dryp 2-3 spsk. vand forsigtigt på panden, og lad kyllingen simre under låg ved lav varme i 4-5 min., eller til det er gennemstegt.

  1. Læg kødet på et skærebræt, og gem stegeskyen på panden. Lad kødet trække i ca. 3 min. under et rent viskestykke, og skær det i skiver lige inden servering.

Spidskålssalat og ramsløg
  1. Snit spidskål fint. Skær æble i tynde både. Kom kål og æble i en salatskål, og dryp med lidt olie og eddike. Krydr med salt og peber, og vend forsigtigt rundt. Smag evt. til med mere eddike, så salaten er frisk og syrlig.

  1. Hak valnødder, og drys over salaten. Snit ramsløg.

Servering

Anret bagte kartofler og gulerødder på tallerkener, og top med ramsløg. Anret kyllingebryst ved siden af, og dryp med stegesky. Servér med spidsskålsalat.

-