Børnenes maddag: Pastasalat, koteletter og snackgrønt
Ingredienser
- 1 agurk
- ½ pose gulerødder
- 2 røde peberfrugter
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
- 2 pakker mozzarella
- 1 pakke koteletter
- 1 pose aioli
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx balsamico- eller æbleeddike)
- Evt. smør
I dag er de voksne sendt ud af køkkenet. Hjælp kun, hvor det er nødvendigt, eller hvis du bliver spurgt – ellers er oprydning og opvask efter måltidet dagens opgave for de voksne.
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Skær agurk og gulerødder i stave, og anret på et fad.
Skær peberfrugter i strimler.
Kom pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 3 min. Dræn vandet fra.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugtstrimler i 3-4 min., til de er møre.
Kom peberfrugt og pasta i en skål, og vend det sammen med lidt salt, peber, olivenolie og eddike. Bryd stykker af mozzarella over.
Tør panden fra peberfrugter af, og varm den op igen. Tilsæt olie og evt. en klat smør, og steg koteletter i 2-3 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Krydr med salt og peber.
Anret koteletter og pastasalat på tallerkener, og spis snackgrønt og aioli til.