Koteletter med pasta, grøntsags-tomatsauce og mozzarella
Ingredienser
- 4 hvidløgsfed
- 1 aubergine
- 2 røde peberfrugter
- 1 karton mosede tomater
- 2 bundter bredbladet persille
- 1 citron
- 2 bægre mozzarella
- 2 poser conchiglioni
- 1 pakke nakkekoteletter
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Evt. lidt smør
Sæt vand over til pasta. Skyl frugt og grønt.
Pil og hak 1 fed hvidløg. Skær aubergine i mindre tern. Skær peberfrugt i tern.
Opvarm en pande eller gryde med olivenolie, og steg aubergine og hvidløg i 4-5 min. til aubergine er gyldent.
Tilsæt peberfrugt, og steg fortsat 3-4 min. Hæld tomatsauce over, og kog i 4-5 min. Krydr med salt, peber og et par dråber eddike.
Pluk og hak persille, og riv skal af citronen. Pil og hak 1 fed hvidløg fint. Bland persille, citronskal og hvidløg i en lille skål.
Del mozzarella i mindre stykker, og kom i en skål eller på en lille tallerken. Dryp med olivenolie.
Kom pasta i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Opvarm en pande med olivenolie og evt. lidt smør. Steg koteletterne i 3-4 min. på hver side, og krydr med salt og peber.
Anret stegte koteletter, og drys dem med masser af persille-topping. Servér pasta med grøntsags-tomatsauce til, og fordel mozzarella på pastaen.