Kikærtekarry med ris og spinat
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 pose kogte kikærter
- 1 bæger søde kartofler med korma
- 1 løg
- 1 citron
- 1 pose bladspinat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Prøv at undgå den hvide hinde, når du skræller citronen – med en tyndskræller eller en skarp kniv går det nemt.
Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg søde kartofler med korma 1-2 min. Tilsæt kikærter, og steg videre 2-3 min.
Tilsæt vand [1p: 1 dl | 2/3/4p: 1-2 dl | 5p: 3½ dl], og kog op. Lad gryden simre, til kartoflerne er møre, i 6-8 min.
Pil og skær løg i tynde både. Skræl halvdelen af citronen med en tyndskræller, og skær de gule skaller i tynde strimler. Halvér citronen.
Varm olie op på en pande, og steg spinat i 1-2 min. Tilsæt løg og citronskal, og steg videre i 1-2 min. Smag til med salt, sort peber og citronsaft.
Smag kikærtekarry til med salt sort peber og evt. lidt citronsaft.
Anret ris i den ene side af en skål, og anret kikærtekarry i den anden side. Top med stegt spinat, og servér.