Kartoffelsalat med hvide bønner, salat og avocado

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Dag 3
Kartofler
Skur kartoflerne og kom dem i kogende, saltet vand. Kog dem i ca. 12 minutter under låg, sluk for blusset og lad dem trække færdige i vandet. Gem halvdelen på køl til dag 4.
Salat
Kom bønnerne i en stor skål og marinér dem i eddike, knust hvidløg, salt, peber og olivenolie.
Pluk salaten og kom den i en stor skål koldt vand som dagen før. Afdryp godt.
Skær agurken i tern og forårsløg i tynde ringe.
Snit tomaterne i små tern. Flæk avocadoen, kasser stenen og skær frugtkødet i tern.
Servering
Vend bønnerne med salat, løg, tomat og agurk samt avocado og lidt ekstra olivenolie. Vend forsigtigt de varme kartofler i. Krydr med eddike, salt og peber og servér straks.