Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kartoffelpizza med vilde urter

Kartoffelpizza med vilde urter

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 chili
  • 250 g mozzarella
  • 1 tsk. salt
  • olivenolie
  • 4 dl vand (lunkent)
  • 200 g kartofler
  • krydderurter (fx nælde, kørvel, røllike, timian, oregano og vild mynte)
  • ½ kg hvedemel
  • ansjoser ((kan udelades))
  • 8 g gær

Sådan gør du

Pizzadej
Rør gæren ud i vandet, og tilsæt 1 spsk. olie. Rør melet i vandet lidt efter lidt, og tilsæt salt. Ælt dejen godt igennem i minimum 7 til 10 minutter.

Læg herefter dejen i en stor skål, og sæt den på køl i mindst 6 timer eller natten over, dækket med et fugtigt klæde eller husholdningsfilm.

Husk, at dejen hæver til ca. dobbelt størrelse. Del dejen i fire stykker, og form hvert enkelt til en kugle på et meldrysset bord. Rul pizzadejene ud, og placer dem på en bageplade med bagepapir.

Pizza
Tænd ovnen på 220 grader. Lad en bageplade være i ovnen, eller endnu bedre en pizzasten.

Skær kartoflerne i tynde skiver; brug eventuelt et mandolinjern. Hak chilien fint, og fordel den ud over pizzaen. Læg derefter de tynde kartoffelskiver på pizzaen, og kom lidt ansjoser på toppen. Fordel revet mozzarella på kartoffelpizzaen.

Balancér hele menageriet over på den varme bageplade eller -sten, og bag pizzaen i ca. 15 minutter, til den er gylden i bunden, og osten bobler. Dryp med olie og hak de skyllede urter, fordel urterne over pizzaen, og servér, mens den er rygende varm.
-