Oksefrikassé med kartofler, minimajs, gulerødder og dild
Ingredienser
- 1 pose nye danske kartofler
- Resten af gulerødderne
- 1 agurk
- 1 bundt dild
- 3 minimajs
- 3 oksemedaljoner
- 1 karton sødmælk
Tjek at du selv har
- Salt
- Smør
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Mel (fx hvedemel)
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.
Skær gulerødder i mindre tern. Skær også agurk i tern – skær evt. nogle i stave til snackgrønt, og snit dild groft. Skær minimajs i stykker af 2-3 cm.
Skær oksemedaljon i tern a 2 cm. Varm en gryde op, tilsæt smør, og sautér gulerødder og oksetern, 2-3 min. Tilsæt mel [1/2p: 1 spsk. | 3p: 1-2 spsk. | 4/5p: 2 spsk.], og steg videre i 1 min.
Tilsæt vand [1/2p: 1½ dl | 3p: 2 dl | 4/5p: 3 dl] og sødmælken, og kog op. Lad saucen simre, til gulerødderne er møre, og saucen er tyknet, 5-6 min.
Vend agurketern med ca. ⅓ af dilden i en skål, og smag til med lidt eddike og en smule salt.
Tilsæt minimajs til frikasséen, og lad dem simre med i 2 min.
Tilsæt resten af dilden, vend rundt, og smag til med salt.
Anret kartofler på tallerkener og top med frikassé. Servér agurkesalat og evt. snackgrønt til.