Kalvefrikassé med gulerødder
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
400 g kalvekød i tern
-
1 fed hvidløg
-
700 g gulerødder
-
maizena
-
3 æggeblommer
-
1 dl fløde
-
Blandede krydderurter (fx persille og kørvel)
-
salt og peber
Sådan gør du
Kom kalvekødet og hvidløgsfeddet i en gryde med rigeligt vand, og kog det op. Skum urenheder væk, tilsæt salt, og skum igen. Lad kødet simre i 1-1½ time, til kødet er mørt.
Skræl gulerødderne, og kog dem hele i gryden med kødet de sidste 5 minutter af kogetiden.
Rør 2 tsk. maizena ud i lidt vand, og kom det derefter ned til kødet. Kog op, og rør godt rundt - saucen skal have en let cremet konsistens.
Pisk æggeblommerne og fløden sammen, og pisk det ned i den varme sauce.
Hak krydderurterne groft, og drys dem i retten. Smag til med salt og peber, og server kalvefrikasséen med ris til.