Kalkun med lun asiatisk rissalat og grøntsager

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Slankekassen 2 pers/5 dage
Uge 1413 - Dag 3
Ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over at koge i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering.
Tag halvdelen fra til DAG 5.
Grøntsager
Pil løg. Skur gulerødderne og skyl salaten. Snit løg i tynde halve ringe. Skær gulerødderne i tynde strimler og del salaten i blade.
Dressing
Rør en dressing af citronsaft, soja og 2 tsk. olie. Vend dressingen med de lune ris. Vend risene med de snittede grøntsager.
Kalkun
Dup kalkunkødet med køkkenrulle og drys med salt. Steg kalkunkødet i 1 tsk. olie på en varm pande, til det er gyldent og gennemstegt (5-6 minutter).
Servering
Anret salatbladene på et fad, kom ris og grønt på og top med den stegte kalkun og plukket basilikum.
Dag 3: Kalkun med lun asiatisk rissalat og grøntsager
Pr. portion:
Energi: 476 kCal / 1993 kJ
Alkohol: 0 gram
Fedt: 12 gram
Kulhydrater: 56 gram
Protein: 30 gram
Kostfibre: 7 gram