Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Kalkun i tomat-chilisauce med sorte bønner og kålsalat med nektarin

2 personer

Ingredienser

  • 1 hvidløgsfed
  • ½-1 rød chili
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 1 pose kogte sorte bønner
  • ½ glaskål
  • ½ pose gulerødder
  • Alle nektarinerne

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vineddike)
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Kalkun i tomat-chilisauce med sorte bønner
  1. Pil hvidløg, og hak det fint. Hak chili fint.

  1. Varm en gryde op med lidt olie, og steg kalkunkødet i ca. 4 min., til det er gyldenbrunt. Læg det på en tallerken.

  1. Dryp lidt ny olie i gryden, og sautér hvidløg i gryden i 15-30 sek. – uden at det bruner. Tilsæt skåret grønt fra bægeret samt de kogte sorte bønner. Kog retten forsigtigt op, og lad den simre i ca. 5 min. under låg.

  1. Tilsæt chili efter smag, og vend kalkunkødet i gryden med bønner og grøntsager. Kog forsigtigt igennem i 2-3 min., og smag grundigt til med salt og peber.

Kålsalat med nektarin
  1. Skræl glaskålen, skrub eller skræl gulerødder, og skær begge i tynde strimler – evt. på et mandolinjern, hvis du har nerverne til det. Skær nektarin i tern.

  1. Vend glaskål og gulerødder med lidt olie og eddike i en salatskål, og krydr med salt og peber. Top salaten med nektarin.

Servering

Anret kalkun i tomat-chilisauce med sorte bønner i dybe tallerkener. Servér kålsalaten til.

-