Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Asiatiske hotdogs med hot sauce, gomadressing og agurkesalat

3 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 2 røde palermo-peberfrugter
  • ½ bundt purløg
  • 1 pakke kyllingepølser
  • 2 pakker pølsebrød
  • 1 bæger fermenteret salsa
  • 1 pose gomadressing

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx risvin- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Skyl alt grønt, sæt vand over til pølser, og find en brødrister frem til pølsebrød.

Klargøring af grønt
  1. Flæk agurk på langs, og skær den i tynde skiver på skrå. Skær peberfrugt i strimler. Snit purløg fint, og gem halvdelen af purløget i en lille skål til topping.

Stegt peberfrugt
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt ved middel varme, til den er gylden og mør, 4-5 min. Krydr med salt undervejs.

Pølser og pølsebrød
  1. Kom pølserne i kogende vand, og sluk for varmen. Lad pølserne trække i det varme vand til spisetid, 5-10 min.

  1. Varm pølsebrødene på en brødrister til de er gennemvarme, 3-4 min.

Agurkesalat
  1. Vend agurk sammen med resterende halvdel af purløg i en skål, og smag til med lidt eddike og en lille smule sukker.

Servering

Skær en revne i pølsebrødene, og fyld dem med hot sauce og kyllingepølser. Dryp med gomadressing, drys med purløg, og servér med stegt peberfrugt og agurkesalat til.

-