Hønsekødssuppe med grønkål og urter

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
1 brev bouillon
-
1 pakke hønsebryst
-
150 g pastinakker
-
100 g grønkål
-
200 g søde kartofler
-
1 tsk olie
-
evt. 1-2 laurbærblade
-
1 porre
-
salt og peber
-
125 g gulerødder
-
1-2 fed hvidløg
Sådan gør du
Slankekassen 2P5D, uge 52, dag 2
Grøntsager
Skyl og skur alle grøntsagerne.
Skær porrer i ringe, gulerødder, pastinakker og søde kartofler i tern.
Rib grønkålen og hak den groft.
Suppe
Varm en rummelig gryde op med lidt olie og sautér hurtigt porrer, gulerødder og pastinakker. Dæk med rigeligt vand, evt. laurbærblade, og kog det sagte op. Tilsæt de søde kartofler og bouillon og lad suppen simre i ca. 10 minutter.
Hønsekød
Skær hønsebrysterne i strimler eller tern og tilføj dem til suppen når grøntsagerne er sprøde og møre. Lad dem simre med i ca. 10 minutter, tilsæt grønkål og smag til med salt, peber og hakket hvidløg.
Servering
Servér suppen i dybe tallerkner og spis den rygende varm.