Helstegt fladfisk med spinat, citrongræs og appelsin
Opskrift
3 personer
Ingredienser
-
1/2 citrongræs
-
olivenolie
-
smør
-
300 g spinat
-
3 flåede fladfisk
-
salt og peber
-
1 appelsin(er)
-
350 g tomat
-
2 løg med top
-
200 g gulerødder
-
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Lowcarb 3p/5d
Dag 1
Tænd ovnen på 200 grader.
Grønt
Skyl grøntsagerne. Skær løg i skiver, hak hvidløg og skær gulerødder i skiver. Skær citrongræs i helt tynde skiver og fjern eventuelle grove stilke fra spinaten. Skær tomater i tern.
Fisk
Gå fisken efter for eventuelle ben og skyl den for blod i ”nakken”. Brun fiskene i et par minutter på en pande i smør eller olivenolie ved god varme, på begge sider. Kom fiskene i ovnen (i et ovnfast fad) og steg dem ca. 10-15 minutter til de er gennemstegte.
Spinat
Steg gulerødderne på en stor pande i olivenolie i 3-4 minutter. Tilsæt citrongræs, hvidløg og løg og steg videre i et par minutter. Tag panden af varmen og vend spinat, tomater og fileter af appelsin i. Tilsmag med havsalt, sort peber og olivenolie.
Servering
Servér fisken med blandingen af gulerødder, spinat, tomat, løg, hvidløg og appelsin.