Hakkebøffer og gulerods-sauté med nektarin, padrón-pebre og kartofler
Ingredienser
- 1 pose nye kartofler
- ½ pose gulerødder
- Alle nektarinerne
- 8 padrón-pebre
- 1 rulle oksefars med grøntsager
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Japan-snit – også kaldet rangiri eller rullesnit – er en smuk og delikat udskæring af gulerødder. Tag en gulerod, og skær et (45 grader) skråt snit i den ene ende. Rul derefter guleroden en ¼ omgang, skær igen et skråt snit, og fortsæt på samme måde. Hver udskæring skal være 2-3 cm lang. Det lyder måske tidskrævende, men når man først er i gang, er det hurtigt klaret. Resultatet er en smuk udskæring, som skiller sig lidt ud fra det normale.
Du har fået padrón-pebre med i denne uge, hvilket er små, grønne peberfrugter, der ligner chilipebre, men smager mildt og skønt. De tilberedes og spises hele – med kerner og det hele, men måske vil du lade stilken blive tilbage på tallerkenen.
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt frugt og grønt.
Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.
Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i 'japansnittet' (se køkkentip). Halvér nektariner, fjern sten, og skær frugtkødet i lidt store tern a ca. 2 cm.
Varm en sautérgryde op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og sautér gulerødderne i 4-5 min. Krydr med salt og peber.
Tilsæt nektariner og et par spsk. vand til gryden. Lad gulerødder og nektariner simre under låg i 3-4 min., til nektarinerne er en lille smule bløde – men uden at være udkogte.
Varm en pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg padrón-pebrene i ca. 4 min. (se køkkentip). Krydr med salt, og tag dem af panden.
Form farsen til hakkebøffer – én pr. person. Varm panden op igen, tilsæt ny olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg bøfferne, ca. 3 min. på hver side. Krydr med peber – pas på med salt, der er salt i farsen.
Anret gulerods-sauté med nektariner på tallerkener, og servér med kartofler, hakkebøffer og padrón-pebre til.