Hakkebøffer med kartofler og spidskål

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
1 spsk olivenolie
-
1 kg kartofler
-
1 spidskål
-
ca. 125 g løg
-
Salt og peber
-
½ bakke snackgulerødder
-
1 pakke hakket oksekød
Sådan gør du
Kartofler
Skur kartoflerne og sæt dem over i kogende, saltet vand der lige dækker. Kog dem ca. 15 minutter, sluk for varmen og lad dem trække færdig under låg. Dræn dem og gem ca. 800 g på køl til i morgen.
Grøntsager
Pil løg, skyl og afdryp spidskål og skur gulerødderne. Hak løg fint og skær spidskålen i både. Skær gulerødderne i stave og servér dem som gnavegrønt.
Sæt 3 dl vand over at koge i en bred gryde med låg. Kom spidskålen i det kogende vand, tilsæt salt og damp under låg i 2 minutter. Kom de hakkede løg ved og damp endnu 1 minut. Dræn vandet fra og anret spidskålen på et fad dryppet med lidt olivenolie.
Hakkebøffer
Form kødet til 4 hakkebøffer og krydr med salt. Steg dem gyldne på en tør varm pande. De skal have ca. 3 minutter på hver side. Tag dem af panden straks de er færdige. Kassér stegefedtet.
Servering
Servér hakkebøfferne med kartofler, dampet spidskål og gulerødder.
Pr. person
Energi: 2394 kJ/570 kcal
Energifordeling: fedt 29 %, kulhydrat 50 %,
22 % protein
Fedt 19 g, kulhydrat fra andet end grønsager 52 g