Grydestegt spidskål med persilledressing og perlebyg
Ingredienser
- 1 pose perlebyg
- ½-1 spidskål
- 1 rødløg
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bundt spinat
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. grøntsagsbouillon
Hvis du ikke har en stor nok gryde til dit spidskål, kan du også bruge en pande med låg – og har du heller ikke et låg til din pande, kan du sagtens stege og dampe spidskål i en pande uden – det vil bare tage 4-5 min. ekstra tilberedning.
Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt alt grønt.
Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær spidskål i kvarte gennem stokken. Pil og hak rødløg fint. Pluk persillen. Snit evt. spinat groft.
Vend creme fraiche sammen med persille og lidt rødløg [1/2p: 1-2 tsk. | 3p: 2-3 tsk. | 4/5p: 3-4 tsk.]. Smag til med lidt salt.
Varm olie op i en stor gryde, og steg spidskål på skærefladerne, til de er flot brunede, 2-3 min. pr. flade. Læg låg på gryden under stegningen (se køkkentip).
Tilsæt 1-2 dl vand eller evt. grøntsagsbouillon til gryden, læg låg på igen, og lad kålen dampe færdig i 2-3 min.
Tag perlebyg op af gryden, og sæt gryden tilbage på varmen. Tilsæt olie, og sautér spinat og resten af rødløget, til spinaten er faldet sammen, 2-3 min.
Tilsæt perlebyg, vend rundt, og smag til med salt og sort peber.
Anret perlebyg på tallerkener, og læg grydestegt spidskål ved siden af. Servér persilledressing til.