Grønne frikadeller med frikassé af blomkål og minimajs
Ingredienser
- 1 pose perlebyg
- 1 blomkål
- 1 pakke vege-frikadeller
- 1 bundt dild
- 2 minimajs
- 1 pose hvid sauce
- 1 citron
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Smør
Det er ikke så vigtigt, hvordan du skærer blomkålen ud. Stykkerne skal bare have en nogenlunde ens størrelse, men der vil typisk være meget, der smuldrer til mindre stykker, og det er helt fint – brug det hele.
Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg. Skyl også frugt og grønt.
Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær imens blomkål i mindre stykker på ca. 2x2 cm (se køkkentip). Varm en pande op, tilsæt smør [1/2p: 1-2 spsk. I 3/4p: 2-3 spsk.], og sautér blomkål til den er gylden, 3-4 min.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg vege-frikadellerne ved middel varme, til de er gyldne og gennemvarme, 3-4 min. pr. side.
Pluk dild, og snit den groft. Pil blade af minimajs, og skær majs i tynde skiver gennem kolben.
Tilsæt minimajs til panden med blomkål, og steg videre i 1 min. Tilsæt hvid sauce og evt. en smule vand, og kog op. Lad panden simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 3-4 min. Smag til med salt.
Anret grønne frikadeller og perlebyg på tallerkener, og top perlebyggen med frikassé. Drys med dild, dryp med citronsaft, og servér.