Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Torskefisk med glaskål-carpaccio, kartofler med goma og sauteret grønt med dild

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • ½ glaskål
  • 1 bundt dild
  • ½ pose gulerødder
  • ½ bundt bladselleri
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 1 pose gomadressing
  • 1 brev gomashio

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.

Glaskål-carpaccio
  1. Skræl glaskålen, og sørg for at skære den træede ende helt væk. Skær glaskålen i tynde skiver. Bred skiverne ud på en tallerken, og dryp med lidt olie og eddike. Krydr med lidt salt og godt med groftkværnet sort peber. Pluk 1-2 stilke dild, og drys udover glaskålen.

Sauterede grøntsager med dild
  1. Skræl eller skrub gulerødderne, og skær dem i tern a 1 cm. Skær bladselleri i stykker på 1-2 cm. Pluk resten af dilden, og hak den groft.

  1. Varm en sautérgryde op med lidt olie, og sautér gulerødder og bladselleri i 3-4 min. Vend dild i grøntsagerne, og krydr med peber og evt. salt – bladselleri er salt i sig selv.

Stegt torskefisk
  1. Varm en pande op med lidt olie, og steg fisken ca. 3 min. på hver side, til det er gyldenbrunt udenpå, og kødet er mælkehvidt og deler sig i flager ved et let tryk. Krydr med salt og peber under stegningen.

Servering

Anret kartofler på tallerkener, klip et lille hul i posen med gomadressing, og tegn streger af dressing over kartoflerne. Drys med gomashio. Anret sauterede grøntsager ved siden af, og top med stegt torskefisk. Servér glaskål-carpaccio ved siden af.

-