Stegt svinekød med frisk pasta, grønt og basilikum
Ingredienser
- 1 citron
- 1 bundt basilikum
- 1 bundt grønkål
- 1 pose ærter
- 2 koteletter
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Håndfuld 1+2: Grønkål, ærter
Håndfuld 3: Kotelet
Håndfuld 4: Pasta
Fedt: Olivenolie, smør
Smagsgivere: Salt, peber, basilikum, citron
Sæt vand over til pasta. Skyl frugt og grønt.
Riv skal af citron, og halvér citron. Pluk basilikum fra stilkene.
Kom citronskal, et par dråber olivenolie og citronsaft i en skål. Snit halvdelen af basilikumen fint, og gem resten til topping. Rør citronolien med snittet basilikum, salt og peber.
Pluk og hak grønkål fint.
Opvarm en pande eller en wok, tilsæt ½ spsk. olie, og steg grønkål i 3-4 min. Tilsæt ærter og ½ spsk. smør, og varm fortsat 1-2 min. Krydr med salt, peber og citronsaft.
Skær kødet i strimler.
Opvarm en pande med 1 spsk. olivenolie, og steg kødet i 4-5 min., til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og peber.
Kom imens pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-6 min. Dræn vandet fra.
Hæld vandet fra pastaen, og vend den med citron-basilikumolie, salt og peber.
Anret frisk pasta i en dyb tallerken, og fordel stegt grønt og svinekød henover. Top med resten af basilikummen, og drys evt. med lidt revet parmesan, hvis du har det tilovers i dit køkken.