Grillede rosmarin-koteletter med fyldig salat, fennikel og aioli
Ingredienser
- 2 poser sorghum
- 1 bundt grønkål
- 1 fennikel
- 1 pose gulerødder
- 1 roséløg
- 2 poser aioli
- 1 kvist rosmarin
- 1 pakke koteletter
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleddike)
Sæt vand over til sorghum. Skyl sorghum samt alt grønt.
Sæt sorghummen over i 6 dl kogende, letsaltet vand, og kog den under låg ved svag varme i 15-20 min.
Pluk og hak grønkål fint. Snit fennikel i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Skræl og skær gulerødder i tynde skiver. Pil og skær roséløg i tynde både.
Hæld vand fra sorghum, og vend med gulerødder og grønkål. Smag til med eddike, salt og peber.
Vend frisk fennikel med aioli og roséløg, og krydr med lidt eddike, salt og peber.
Anret sprødt grønt og sorghum på et stort fad, og top med fennikel og roséløg.
Pluk rosmarin fra kvisten.
Varm olivenolie op på en pande eller grillpande, og steg rosmarin og koteletter i 1-2 min. på hver side, til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber.
Servér grillede rosmarin-koteletter med fyldig salat med fennikel og aioli.