Grillet aubergine med spinat-tabbouleh
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- 2 auberginer
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 citron
- Alle frilandstomaterne
- 1 agurk
- 1 pose bladspinat
- 1 brev dukkah-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Du kan sagtens stege aubergineskiverne på en almindelig pande. Steg dem da, til de er gyldne og møre, 4-5 min. på hver side.
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl | 5p: 6 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
Skær aubergine i ca. 1 cm tykke skiver, og vend med lidt olivenolie på en tallerken.
Varm en grillpande godt op, og grill aubergine, til den er gylden og mør, 1-2 min. på hver side (se køkkentip). Krydr med salt.
Pil og riv hvidløg fint. Riv citronskal fint i en skål. Rør hvidløg med olivenolie [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4/5p: 3-4 spsk.]. Tilsæt lidt citronskal, og lad olien trække i 2-3 min.
Skær tomat i både og agurk i grove tern. Halvér eller skær citron i både.
Vend quinoa med spinat, tomat og agurk, og smag til med lidt olivenolie, salt, sort peber og lidt citronsaft.
Kom spinat-tabbouleh på tallerkener, og anret grillet aubergine ved siden af. Dryp aubergine med citronsaft og hvidløgsolie, og drys med dukkah samt resten af citronskallen.