Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Græskarchutney

Græskarchutney

Opskrift

Ingredienser

  • ½-1 kg græskar (renset vægt)
  • 1-2 rødløg
  • 25 g ingefær
  • 1 hel rød chili
  • 325 g rørsukker
  • dl æbleeddike
  • 1 spsk. korianderfrø
  • 1 spsk. fennikelfrø
  • 1 spsk. groft salt
  • 2-3 stjerneanis
  • 15 g rosiner

Sådan gør du

Halvér græskaret, og skrab kernerne ud. Skær græskarret i grove tern (skrællen kan sagtens blive på, den bliver mør under kogning og giver lidt ekstra farve og smag til chutneyen). Pil rødløgene, og skær dem i fine strimler. Skær ingefæren i skiver.

Kom græskar og løg i en gryde med resten af ingredienserne, undtagen rosinerne. Kog forsigtigt op under låg. Kog chutneyen i 30 til 40 minutter, til du har en tæt kompot, som ikke er kogt helt ud. Husk at røre i gryden et par gange under kogningen, så chutneyen ikke brænder på i bunden. Tilsæt rosinerne de sidste par minutter af kogningen.


Hæld chutneyen på skoldede sylteglas. Den kan holde sig uåbnet på køl i 4 til 5 måneder og åbnet i 3 til 4 uger. Spis chutneyen som tilbehør til kød eller fisk, eller til brød og pølse.

-