Gnocchetti med champignon og rosmarin samt gulerod-nektarinsalat
Ingredienser
- Alle gulerødderne
- Alle nektarinerne
- 1 bundt rucola
- ½ løg
- 1 hvidløgsfed
- 1 kvist rosmarin
- ½-1 rød chili
- 1 pakke græskar-gnocchetti
- 1 bakke brune champignoner i skiver
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Sæt vand over til gnocchetti, og skyl frugt og grønt.
Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i tynde skiver. Halvér nektariner, fjern sten, og skær frugtkødet i tynde skiver.
Kom nektariner og gulerødder i en skål sammen med rucola, og dryp med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] og lidt eddike. Krydr med salt og peber, og vend godt rundt.
Pil løg, og hak det fint. Pil hvidløg, og hak det fint. Træk nålene af rosmarin, og hak dem fint. Hak chili fint.
Kog gnocchetti i saltet vand i ca. 4 min. Afdryp, men gem lidt af kogevandet.
Varm imens en sautérgryde op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.], og steg løg og champignoner i 3-4 min. Tilsæt hvidløg, chili og rosmarin.
Vend gnocchetti sammen med champignonerne i sautérgryden. Dryp med 2-3 spsk. kogevand fra gnocchetti, og varm forsigtigt igennem i ca. 1 min. Smag grundigt til med salt og peber.
Anret gnocchetti med champignoner på en tallerken. Spis gulerod-nektarinsalat til.