Gråand med selleri og svampe
Opskrift
Ingredienser
-
1 rosmarin
-
1 dl piskefløde 38 %
-
½ selleri
-
½ dl hvidvin
-
200 g champignon
-
1 gråand
-
1 skalotteløg
Sådan gør du
1. Rens anden, og gnid den indvendig med salt og peber. Kom gerne en rosmarinkvist med, og brun anden i en gryde med lidt fedtstof.
2. Læg den i et ildfast fad, og steg den med brystet nedad i ca. 35 min. ved 160 C. Prøv at trække i lårbenet. Giver det efter, er fuglen ved at være færdig.
3. Lad den trække 10 min. før du skærer bryst og lår fra.
4. Fjern skindet fra anden, det er sejt, og smager ikke godt.
5. Gem stegesky fra fadet.
6. Del svampene, og skær selleri i tern.
7. Rist svampe og selleri møre i en gryde, tag dem op, og hold dem varme.
8. Kog gryden af med vin og stegesky, tilsæt fløde, og kog det ned til det har en god smag.
9. Tilsæt svampe, selleri og evt. finthakket rosmarin, og hæld det over andestykkerne.
10. Server anden med ristede kartofler og evt. rødkålssalat.