Frosne valnøddedelights med grøn te og timian
Opskrift
8 personer
Ingredienser
-
finthakkede blade af 1 stilk rosmarin
-
1 drys kanel
-
1 drys stødt nellike
-
finthakkede blade af 1 stilk timian
-
1 drys stødt kardemomme
-
fintrevet skal og friskpresset saft af 1 citron
-
1 meget lille drys grøn peber
-
5 dl valnøddekerner
-
lidt vaniljepulver
-
7-8 dl udstenede friske dadler
-
2 tsk. grønne teblade
Sådan gør du
1. Mal den grønne te til helt fint pulver i en elektrisk kaffemølle eller i den lille skål på en meget kraftig foodprocessor.
2. Kom grøn tepulveret og alle de andre ingredienser i en foodprocessor, og kør dem i et par minutter, til de har samlet sig som en figenmasse. Hvis foodprocessoren ikke helt kan få fat, så kom mere citronsaft og -skal i.
3. Tril massen til fine kugler. Læg dem i en frysefast beholder, og stil dem i fryseren i mindst 6 timer.
4. Server de frosne delights, og spis dem, inden de tør op. Hvis der ikke er nok sultne gæster, så tag kun noget af portionen ud af fryseren.