Frisk pasta med tomatsauce og revet ost
2 personer
Ingredienser
- 1 rulle tomatsauce med oregano
- 1 kvist rosmarin
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
- Halvdelen af tomaterne
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 stykke hærvejsost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Tomatsauce
Kom tomatsauce i en gryde sammen med rosmarinkvisten, og varm den stille og roligt op under omrøring, 7-8 min.
Pasta
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Dræn vandet fra.
Tomatsalat
Skær tomat i skiver. Pluk persille, og snit den groft.
Vend tomater med persille, og smag til med 1-2 spsk. olivenolie og 2-3 tsk. eddike. Krydr med lidt salt, og anret salaten på et fad.
Tilsmagning
Fjern evt. rosmarinkvisten fra tomatsaucen, og smag til med salt og sort peber.
Servering
Anret pasta i dybe tallerkener, og vend den sammen med tomatsaucen. Riv hærvejsost henover, og servér tomatsalaten til.