Fransk linsesalat med modne cotelée rouge-tomater, feta og baguette
Ingredienser
- 1 pose grønne linser
- 1 bakke cotelée rouge-bøftomater
- ½ rød salat
- 1 baguette
- 1 bakke padrón-pebre
- 1 pakke fetaost
- 1 glas tapenade af soltørrede tomater
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Padrón-pebre spises tradionelt ved at holde på stilken og tage bidder af peberfrugen, med kerner og det hele. Stilken kasseres.
Padrón-pebre er milde i smagen, men på grund af naturens luner, kan man en sjælden gang i mellem få en peber, som er stærk som chili. Held og lykke!
Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt. Tænd ovnen på 180 °C varmluft til baguette.
Kom linser i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.
Skær tomat i store tern på ca. 3x3 cm. Snit salat groft. Anret salat på et fad.
Varm baguette i ovnen, til det er varmt og sprødt, 10-12 min.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg padrón-pebre (se køkkentip) ved høj varme, til de er godt brunede og møre, 3-4 min. Krydr med salt.
Vend de kogte linser med tomater og små brud af fetaost i en skål. Smag til med olivenolie, eddike, salt og sort peber.
Anret linser, tomat og feta oven på salaten på fadet, og sæt det på bordet. Servér stegte padrón-pebre og lun baguette med tomat-tapenade til.