Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Flanksteak og frisk pasta med ricotta og tomater

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke flanksteak
  • 1 pose bladspinat
  • 1 brev vinaigrette med olivenolie og æblecidereddike
  • 1 pakke frisk bigoli-pasta
  • Resten af tomaterne
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 bæger ricotta

Tjek at du selv har

  • Oilvenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Jeg synes, den bedste måde at stege flanksteak på er ved at stege den ved høj varme i 8-10 min. i alt, imens man vender den hvert andet minut – det giver en flot bruning og en fin varmefordeling, så kødet ender med at blive rødt og saftigt. Hvis du gerne vil have kødet gennemstegt (well done), kan du give det ca. 12 min. i alt og vende det hvert tredje minut.

Du kan selvfølgelig også bare stege kødet i 5-6 min. på hver side og så kun vende det én gang.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Flanksteak
  1. Varm olie op på en pande, og steg flanksteak, til den er brunet og gennemtilberedt, 8-10 min. i alt, idet du vender den hvert 2. minut (se køkkentip). Krydr med salt og sort peber undervejs.

  1. Lad flanksteak hvile i 3-4 min., og skær den derefter ud i tynde skiver på tværs af fibrene.

Spinatsalat
  1. Snit evt. spinat groft, og vend den med vinaigrette i en skål.

Frisk pasta
  1. Kom pasta i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Dræn vandet fra.

Sauce med pasta og ricotta
  1. Skær tomat i grove tern. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tomater møre sammen med rosmarinkvist, 3-4 min.

  1. Tag panden af varmen, tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4/5p: 2-3 dl] og ricotta, og kog forsigtigt op. Lad saucen simre i 2-3 min, og smag til med salt og evt. sort peber.

Servering

Vend pasta med ricottasauce, og anret på tallerkener. Anret flanksteak i skiver ved siden af, og servér spinatsalaten til.

-