Flanksteak med marinerede bønner med tomat, peberfrugt og gulerod
Ingredienser
- Alle gulerødderne
- 2 røde peberfrugter
- 3 tomater
- 2 hvidløgsfed
- ½ bundt kruspersille
- 1 portion kogte hvide bønner
- 1 pakke flanksteak
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin-, sherry- eller æbleddike)
Jeg angiver ikke mængde på eddike i tilsmagningen af denne ret, for syren er forskellig i forskellige typer af eddike. Vineddike er fx mere syrlig end æbleeddike, som er en af de mildeste eddiker. Sherryeddike, som er meget velegnet til denne ret, er en af de syrligste af alle eddiker, også mere syrlig end vineddike.
Generelt foreslår jeg at tilsmage med relativt meget eddike i retter med bælgfrugter. Syren neutraliserer bælgfrugters lidt melede fornemmelse, og det gør retterne mere friske og spændende.
Tænk ikke på kalorieindholdet i eddiken, når du smager til – det er så lille, at det ikke vil gøre nogen forskel.
Skyl alt grønt.
Skrub eller skræl gulerødder, og skær gulerødder og peberfrugt i tern a 1 cm. Skær tomat i tern. Pil hvidløg og hak det fint. Pluk persille og hak det.
Varm en sautérgryde op med olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og sautér peberfrugt og gulerødder i 3-4 min. Vend de kogte hvide bønner i gryden, og varm det igennem i 2 min.
Vend hvidløg, tomater og persille i gryden, og lun det hele sammen i 1 min. Træk gryden fra blusset, og smag grundigt til med salt, peber og eddike – lad retten være frisk og syrlig (se køkkentip).
Varm olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op på en pande, og steg kødet, til det er godt brunet, 2 min. på hver side – ca. 8 min. i alt. Kødet skal være rødt i midten. Krydr med salt og evt. peber undervejs.
Lad kødet trække 2-3 min., og skær det i tynde skiver på tværs af 'muskeltrådene' – så vil det opleves mest mørt.
Servér flanksteak med marinerede bønner og grønt til.