Fladbrød med sprøde falafler, frisk grønt og hvidløgsyoghurt
3 personer
Ingredienser
- 1 rød hjertesalat
- Halvdelen af tomaterne
- 1 agurk
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 rulle neutral falafelfars
- 3 fladbrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Køkkentips
Husk - til i morgen
Sæt kikærter i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.
Inden du går igang
Skyl alt grønt.
Klargøring af grønt
Snit salat fint, og skær tomat og agurk i tern. Anret salat, tomat og agurk på et fad til servering.
Hvidløgsyoghurt
Pil og pres eller riv hvidløg. Rør yoghurt med hvidløg og salt efter smag.
Falafler og fladbrød
Varm en gavmild mængde olie op på en pande. Form falafler af farsen, og steg dem gyldne og gennemvarme i 3-4 min. på hver side.
Varm imens fladbrød på en tør pande i ca. ½ min., på hver side, eller til de er gennemvarme. Hold dem lune under et rent viskestykke.
Servering
Fyld fladbrød med salat, agurk, tomat og falafler. Dryp med hvidløgsyoghurt, og servér.