Torskefisk med karse-dip, nye kartofler og fennikelsalat med mandler
Ingredienser
- 1 pose nye kartofler
- 1 pose mandler
- 1 fennikel
- 1 æble
- 1 citron
- ½-1 bakke karse
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 pakke torskefisk i tern
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.
Hak mandler groft.
Skær fennikel i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Skær æble i tynde både, og halvér citron. Klip karse.
Vend fennikel med æble, lidt citronsaft og olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.]. Anret fennikelsalaten på et fad, og top med mandler og en håndfuld karse.
Hak resten af karsen. Rør yoghurt med karse, og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Tjek fisken for eventuelle store ben. Dryp olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 3 tsk.] på panden, og steg fisken 2-3 min. på hver side, eller til kødet er mælkehvidt og deler sig i flager ved et let tryk.
Servér torskefisk med karse-dip, nye kartofler og fennikelsalat.