Fiskefilet med smørdampet romanesco og ristede kartofler og fennikel

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
3 måltider til 2 personer
Uge 0411 - dag 1
Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i mundrette stykker. Kom dem i saltet, kogende vand, der akkurat dækker og kog dem under låg i ca. 10 minutter, eller til næsten møre. Lad dem trække færdige under låg. Dræn vandet fra.
Skær den allernederste bund af fenniklen og kassér den. Skær fenniklen i 6-8 både og skyl den grundigt. Rist dem i lidt olie på en varm pande i 3-4 minutter. Kom kartoflerne ved og lad dem tage lidt farve. Riv skallen af citronen fint over fennikel og kartofler og smag til med salt og lidt fintrevet ingefær. Skær citron i både.
Del imens romanescokålen i grove buketter. Kom 2 dl vand, smør og salt i en høj pande og lad det koge op. Damp kålen under låg i 3-5 minutter.
Dup fiskefileterne tørre med køkkenrulle og vend dem i mel. Vend dem evt. også i æg og til sidst rasp og steg dem i smør og olie på en varm pande, til de er gyldne. 1-2 minutter på hver side.
Servér fiskefileter med ristede kartofler og fennikel og smørdampet romaesco. Giv citronbåde til.