Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Fish cakes og fyldig salat med grønt og jordnødder

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 bundt grønkål
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 pose jordnødder
  • 1 lime
  • 1 bundt koriander
  • 1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 rulle fiskefars med rejer

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Sukker
  • Mel eller rasp
Køkkentips

Du kan servere lidt sød chilisauce til dine fish cakes, hvis du har lyst. Det tæller som smagsgiver i Sense.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Grønkål, gulerødder

Håndfuld 3: Fiskefars

Håndfuld 4: Couscous, mel eller rasp

Fedt: Olivenolie, jordnødder

Smagsgivere: Salt, peber, sukker, koriander, lime, bali-krydderi

Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.

Couscous
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt kogende vand [1/2p: 1½ dl | 3/4p: 3 dl], salt og olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

Grønt
  1. Snit grønkål fint, og drys den med lidt salt og sukker. Knug kålen let med hænderne, til den mørner.

  1. Skræl gulerødderne i tynde flager med en tyndskræller.

Fyldig salat med grønt og jordnødder
  1. Hak jordnødder groft. Halvér limefrugten, og pluk og hak korianderen.

  1. Kør en gaffel gennem couscoussen, og vend den med limesaft og bali-krydderi.

  1. Vend couscoussen med kål og gulerødder, og anret det på et fad. Top med koriander og jordnødder.

Fish cakes
  1. Form fiskefarsen til fish cakes, og vend dem i lidt mel eller rasp.

  1. Varm olie [1/2p: 2-3 spsk. | 3/4p: 4-5 spsk.] op på en pande, og steg dine fish cakes i 2-3 min. på hver side.

Servering

Anret fish cakes med fyldig salat med sprødt grønt og jordnødder.

-