Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fermenteret selleri i egen saft

Fermenteret selleri i egen saft

Opskrift

Ingredienser

  • Mandolinjern eller kniv
  • 1 dl vand
  • UDSTYR
  • 20 g groft havsalt
  • 1-liters patentglas
  • 400 g knoldselleri
  • 1 kålblad (fx hvidkål eller spidskål)
  • 3 dl friskpresset knoldsellerisaft
  • Køkkenvægt
  • Kasserolle

Sådan gør du

Start med at skrælle sellerien og skylle den grundigt. 

Skær sellerien i tynde strimler på et mandolinjern  eller med en kniv. 

Kom selleristrimlerne i patentglasset. 

Kog vandet op i en kasserolle med saltet, og rør, til saltet er opløst. Lad saltlagen køle af. 

Rør sellerisaften med saltlagen. Hæld lagen over sellerien i glasset, så det er helt dækket. 

Skyl kålbladet, og fold det, så det passer til patentglassets bredde. Læg det omhyggeligt ned over sellerien, og pres det ned under saften, så kålbladet ligger som et beskyttende låg.  

Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.  

Lad sellerien fermentere i ca. 21 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere 

Glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt. 

Smag på selleristrimlerne efter 7 dage. De skal smage syrligt salte. Hvis de ikke er syrlige nok, så lad fortsætte med at fermentere. Smag på dem løbende indtil den 21. dag, hvor de bør være klar. 

Stil dine selleristrimler på køl. De er nu spiseklar.  

Note: Der går ca. 1½ kg selleri til at juice 3 dl sellerisaft. Hvis du ikke har en saftpresset, kan du bruge 3 dl vand i stedet for sellerisaften. Når du fermenterer i sellerisaft, blive både sellerien og lage lidt ekstra syrlige, og smagen af selleri bliver kraftigere. Men de smager også vidunderligt, når de er lavet med saltlage. 

-